I det fynske folks tjeneste

Billig rengøring på vej til Odense

Den deleøkonomiske platform, Happy Helper, rykker nu ind i Odense med tilbud om billig rengøring.

Happy Helper er et deleøkonomisk koncept i stil med overnatningskonceptet Airbnb.

Platformen skaber kontakt mellem folk, der gerne vil have gjort rent, med privatpersoner, som gerne vil tjene lidt ekstra ved at gøre rent.

 

Læs også Fyn har også åbnet dørene for Airbnb-gæster i 2015

 

Tjenesten søger for tiden omkring 100 hjælpere i Odense - typisk studerende, som vil supplere SU´en ved at gøre rent.

Flere tusinde mennesker har allerede taget Happy Helper til sig, og  hver måned tilmelder omkring 500 nye kunder sig, oplyser medstifter Adam Sebastian Sheikh Hjorth i en pressemeddelelse.

- Vi er meget glade for nu at kunne åbne i Odense, hvor vi har mærket stor efterspørgsel, skriver han.

Hvis man tilmelder sig som hjælper, bestemmer man selv, hvor man vil gøre rent, arbejdstider og timepris.

Prisen begynder ved 132 kroner i timen og opefter afhængigt af opgavens omfang.

At det kan gøres så billigt skyldes, at kundekontakten foregår via nettet, og at alle traditionelle udgifter til for eksempel udstyr, biler, bogholderi og anden administration er barberet væk.

Hertil kommer, at kunderne selv stiller støvsuger og andet udstyr samt rengøringsmidler til rådighed.

Vil gøre sort rengøring hvid
Ideen til Happy Helper blev skabt af vennerne og familiefædrene Dennis Forchhammer, Jesper Brok-Jørgensen, Adam Sebastian Sheikh Hjorth og Mathias Ovdal. 

De orkede ikke at gøre rent i en travl hverdag og gik på jagt efter at skaffe rengøring på nettet.

- Men det var en jungle og ofte alt for dyrt. Måske er det derfor, at omkring 85 procent af den private rengøring er sort. Vi tænkte, at vi kunne lave noget smartere og gøre dele af den sorte rengøring hvid, siger Adam Sebastian Sheikh Hjorth.

Happy Helper er ved at indgå aftale med et forsikringsselskab, for at firmaets hjælpere kan blive forsikret mod arbejdsskader og kundernes indbo mod skader.

 

Læs også Fynboerne deler

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.