Billigere billetter i OB

OB har mistet mange tilskuere de seneste år. Nu sætter OB priserne ned, for at få bedre opbakning på lægterne.

OB har blødt tilskuere siden 2009, og har mistet over 3000 tilskuere i gennemsnit til deres kampe.

- Opbakning og sammenhold er helt afgørende, hvis vi skal nå vores fælles mål om sportslig succes til OB, siger Thomas Christensen i en pressemeddelelse til OB.dk.

Derfor sættes priserne nu ned på flere fronter.

- Vi prøver nu at tage livstag med krisen ved at sætte priserne ned og håber derved at den bedst mulige opbakning til OB i den kommende sæson, siger OB's udviklingschef Tue Kempf til TV 2/FYN.

Flere striber på stadion

OB ønsker flere stribede trøjer på stadionet, derfor bliver det nu billigere at komme ind, hvis man er iført en OB-trøje.

Voksne kan i næste sæson komme ind til 50 kr. hvis de har en OB-kamptrøje på. Prisen for børn bliver 25 kr.

På den måde kan en familie med to børn komme til fodbold for 150 kr., hvis de er iført kamptrøjer.

Prisen på sæsonkort, der giver adgang til alle OBs hjemmekampe, bliver sat ned til 395 kr.

Se OB's hjemmeside

Oversigt

    Oversigt