Billigere fjernvarme - igen

Fjernvarmekunderne på Fyn kan til næste år se frem til billigere varme. Prisen falder med 50 øre pr. kubikmeter, og det betyder en årlig besparelse på omkring 250 kr. for en familie, der bor i hus. Det er tredje år i træk, at fjernvarmen bliver billigere.

-

Sidste år var prisnedsættelsen dog noget større, da en kubikmeter faldt med 1,25 kr.  I år vurderer Miljø- og trafikforvaltningen i Odense Kommune, at der er plads til et prisfald på 0,50 kr. pr. kubikmeter.

Prisnedsættelsen hænger sammen med en gunstig prisudvikling på energi og et ekstraordinært udbytte på 8,9 mio. kr fra fjernvarmens aktier i ELSAM A/S.

De nye takster er gældende fra 1. januar og vil betyde at en kubikmeter kommer til at koste 13 kroner. For et parcelhus betyder prisnedsættelsen i gennemsnit et nedslag i varmeregningen på ca. 240 kr., mens en lejlighed vil slippe 160 kr. billigere end i år.

Omkring halvdelen af de fynske husstande får fjernvarme fra Fynsværket.

Oversigt

    Oversigt