Billigere og bedre gadelys på Nordfyn

Gadebelysningen på Nordfyn bliver de næste år både bedre og billigere. Kommunen har indgået en 15-årig aftale om renovering og drift med Energi Fyn.

Aftalen betyder, at Nordfyns Kommune årligt vil spare cirka 800.000 kWh, og det vil reducere udgifterne med 60 procent de næste 15 år.

- Vi er rigtig glade for den nye aftale om renovering, drift og vedligeholdelse af vores vejbelysningsanlæg. Det giver en stor gevinst for miljøet og det i tråd med vores energipolitik, hvor vi gerne inden for 10 år skal være CO2-neutrale. Vi får et nyt, moderne belysningsanlæg, som giver en optimal vej- og stibelysning og en mere sikker drift, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget, Kim Johansen(S).

Aftalen betyder, at de 5900 lysarmaturer fremover også vil være tændt om natten.

Oversigt

    Oversigt