I det fynske folks tjeneste

Billigere over Storebælt

Der tegner sig nu et solidt flertal i Folketinget for at sænke billetpriserne for at køre i bil over Storebælt. Både Trafikministeren og Statsministeren taler nu for en sænkning af taksterne.

Lavere brotakster i sigte

Der tegner sig nu et solidt flertal i Folketinget for at sænke billetpriserne for at køre i bil over Storebælt. Både Trafikministeren og Statsministeren taler nu for en sænkning af taksterne.


Trafikminister Flemming Hansen blev banket på plads på de konservatives gruppemøde, tirsdag. Meldingen fra mødet var i hvert fald: brotaksterne skal ned.


Skiftende meninger


Spørgsmålet blev aktuelt, da et af de store partier bag broforliget, Socialdemokratiet, i sidste uge vendte på en tallerken og begyndte at tale for lavere priser på Storebælt.


Socialdemokratiet har ellers hidtil stoppet enhver tale om det. Der kan nemlig ikke laves om på priserne, medmindre alle partierne bag forliget er med på at tage det op.


Derfor kom det som en overraskelse for mange, at den konservative Trafikminíster, Flemming Hansen, gjorde modstand mod at sænke priserne efter socialdemokraternes udmelding.


Nu tyder det på, at den konservative formand, Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen, har banket Trafikministeren på plads.


Statsminister for


Også Statsminister Anders Fogh Rasmussen er parat til at tage brotaksterne op til overvejelse. Efter det ugentlige ministermøde, tirsdag, udtalte statsministeren, at priserne skal ned, hvis det kan gøres på et fornuftigt økonomisk grundlag.


Partierne bag broforliget ventes at mødes i begyndelsen af marts for at drøfte sagen. Partierne er Venstre, Konservative, Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Kristeligt Folkeparti.


Her vil der foreligge splinternye analyser af eventuelle prisnedsættelser. Bl.a. hvordan en nedsættelse vil påvirke trafikmængden og tilbagebetalingstiden for broen.


15 procent billigere


Dagbladet Børsen erfarer, at regeringen vil foreslå en sænkning af prisen på 15 procent. Fra de nuværende 240 kroner til lidt over 200 kroner. Især hyppige brugere af broen skal nyde godt af nedsættelsen i form af rabatordninger, ti-turskort og på anden vis.


 


 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.