I det fynske folks tjeneste

Billigere transport til storbyerne for flere fynboer

Med ruter til Nyborg, Svendborg og Rudkøbing har skabet Rødbillet.dk giver flere fynboer et billigere alternativ til rejsen til København og Aarhus

Sporarbejde, togbusser og høje priser. Der er nok af udfordringer for DSB, men det stopper ikke her.

Nu melder en ny spiller sig på markedet i forhold til at transportere fynboerne til Aarhus og København. Busselskabet Rødbillet.dk åbnede i starten af juni ruter fra Nyborg, Svendborg og Langeland til Danmarks to største byer. Ombord har passagererne gratis wifi, kaffe og adgang til film på egen tablet. Desuden er man garanteret en siddeplads. Altsammen service DSB ikke yder, ydermere er Rødbillet billigere en storebror DSB.

En søgning på afgang fra Rudkøbing til København den 7.juli viser, at en billet med rødbillet koster 99 kroner. Den samme rejse koster med DSB 262, en forskel på mere end 150 procent. Rejsetiden er nogenlunde den samme, lidt under tre timer.

-Rødbillet.dk er nu lidt over tre år gammel, og vi har allerede etableret os som det alternative busselskab med de suverænt billigste priser. Hver uge transporterer vi mange tusinde danskere der er trætte af dyr offentlig transport på tværs af landet. Hver dag får vi henvendelser fra mennesker der vil have deres by på vores rutenet. Og vi vil prøve at imødekomme så mange som muligt. Desværre bliver vores mission modarbejdet af uforståelige regler som i monopolets navn har fjernet tilskuddet fra dem, der vil prøve at indlemme mindre byer i deres rutenet. Dog er vi stadig langt billigere end DSB – og vi giver ikke op af den grund.” udtaler adm. direktør for Rødbillet.dk, Thomas Hintze.

Rødbillet har planer om at oprette ruter fra flere fynske byer, endnu vil de dog ikke ud med, hvilke der er tale om.

Ved du noget? Så send os et tip