I det fynske folks tjeneste

Billigst at leve i Odense

Odense er den billigste danske storby at bo i.

Den nye nøgletalsrapport er på gaden i dag med omfattende nøgletal om seks af Danmarks største kommuner - København, Aarhus, Odense, Esbjerg, Aalborg og Randers.

Den nye rapport sammenligner økonomi og aktiviteter for de seks kommuner. Tallene afslører blandt andet, at Odense igen er den billigste af de seks kommuner at leve i.

Regneeksempler for par med to børn samt enlige forsørger med to børn viser, at de samlede leveomkostninger til skatter samt daginstitutioner er laveste i Odense sammenlignet med de øvrige kommuner.

Helt nøjagtigt er udgifterne for et par med to børn på 227.916 kroner årligt i Odense.

Borgere kan dermed opnå en besparelse på over 17.000 kroner, hvis de vælger at bosætte sig i Odense frem for København.

Ser man kun på udgifterne til børnepasning placerer Odense sig i den billigste ende. Det er 16.000 kroner billigere pr. barn i en daginstitution i Odense frem for én i København.

For fem måneder siden flyttede konsulent Esben Fulgsig sammen med Louise Lykke Olsen og to døtre fra København til Odense. Og han kender udmærket regnestykket.

- Forklaringen eller rettere regnestykket var ganske enkelt for os. Ved at flytte over kommunegrænser kunne vi spare penge. Derfor flyttede vi til Odense, hvor vi bl.a. også fik meget mere bolig for pengene, forklarer Esben Fulgsig.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.