Bilpriser.dk trodser it-krisen

Den fynske it-virksomhed bilpriser.dk har ingen planer om at følge Netdoktors eksempel og skære ned på medarbejdere og aktiviteter. Tværtimod så forbereder bilpriser.dk flere nye initiativer, der skal styrke virksomhedens indtjening.

Nyt design og nye produkter på vej

Den fynske it-virksomhed bilpriser.dk har ingen planer om at følge Netdoktors eksempel og skære ned på medarbejdere og aktiviteter. Tværtimod så forbereder bilpriser.dk flere nye initiativer, der skal styrke virksomhedens indtjening.

Imodsætning til mange andre såkaldte dotcom firmaer, så har det fynske it-firma bilpriser.dk rimelig succes med at tjene penge på sine internet-ydelser.

"Kommercialiseringen af vores produkt er langt hen ad vejen lykkedes. Vi er i dag 12 ansatte og bilpriser.dk løber rundt økonomisk", siger direktør Peter Grøftehauge.

Bilpriser.dk tjener blandt andet penge på bannerannoncer. Her har firmaet den fordel, at de beskæftiger sig med et område der i forvejen er kommercielt, og annoncørerne er villige til at bruge penge på annoncer.

Men det hører også med til historien, at bilpriser.dk ligeledes har sin indtjening fra et computerprogram til prisfastsætning, der er udviklet til bilforhandlerne.

Nye markeder
Firmaet udvider nu sine aktiviteter trods den foreløbige succes. I løbet af få dage bliver hjemmesiden relanceret med nyt design og mere redaktionelt indhold. Men hovedindholdet vil stadig være vurdering af brugte biler.

Bilpriser.dk har omkring 140.000 besøgende hver måned, og via deres hjemmeside bliver der vurderet 3 millioner brugte biler hvert år.

Konceptet er enestående i Euorpa, og de fynske grundlæggere håber på, at udvide til andre lande i fremtiden.

"Jeg kan ikke sige hvor og hvornår, men det er klart, at en udvidelse af vores koncept til andre lande er noget vi undersøger mulighederne for", siger Peter Grøftehauge.

Udover relanceringen af bilpriser.dk vil Grøftehauge også introducere et helt nyt auktionssystem på internettet for bilforhandlere. Her skal det være muligt for landets forhandlere at gå ind og sælge og købe brugte biler.

Oversigt

    Oversigt