I det fynske folks tjeneste

Biltyv fanget på en time

En biltyd brød torsdag aften ind i et hus for at stjæle en bil. 22:07 fik Fyns Politi en anmeldelse om et tyveri på Sankt Jørgens Gade i Odense. Biltyven var brudt ind igennem et vindue og havde stjålet en bilnøgle.

Tyven stak efterfølgende af i bilen, som tilhører nogle hollændere, der er på efterårsvisit i Odense.

Allerede 23:15 spottede politiet bilen på Kertemindevej ved Ejbygade i Odense. Bilen var blevet stjålet af en 39-årig mand fra Agedrup.

Så i løbet af halvanden time havde en gruppe glade hollændere deres bil tilbage.

Varetægtsfængslet

Den 39-årige mandblev fremstillet i grundlovsforhør i retten i Odense fredag eftermiddag og sigtet for indbrud i beboelse og brugstyveri af en bil. Han blev varetægtsfængslet til den 15. november 2013.

Manden har erkendt sig skyldig i sigtelserne de fleste af sigtelserne, som også indeholder nogle tyverier begået tidligere i denne uge.

Årsagen til kriminaliteten er angiveligt, at manden er ude i et stofmisbrug, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Ved du noget? Så send os et tip