Biltyv fanget på Storebælt

Politiets system til at styre flåden af køretøjer satte i dag en effektiv stopper for en biltyvs videre færden.

Fyns Politi fik mandag en anmeldelse om en stjålet bil på vej på motorvejen mod Storebælt.

Fyns Politi havde ikke en patrulje i umiddelbar nærhed, men politiets nye flåde-styrings-display viste, at der var en jysk patruljevogn på vej samme vej nær ved den stjålne bil.

Så uden de store problem kunne den jyske patruljevogn standse biltyven ved betalingsanlægget ved Storebæltsbroen, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi.

Biltyven blev anholdt og overgivet til Midt- og Vestsjællands politi.

Oversigt

    Oversigt