Bio Langeland reddet af Far til Fire

Anden juledag rundede Bio Langeland det magiske tal: Indtægten på salget af billetter i 2006 rundede 700.000 kr.

Juleglæde i biografen

Karina Stæhr, Longelse havde 2. juledag inviteret sin datter Almira Stæhr og Michele Madsen i biografen for at se filmen Far til fire. Og det var lige præcis hendes køb af billetter, der gjorde, at Langelandsbiografen rundede 700.000 kroner i billetindtægter.

Rykker op i biografligaen

For den lille biograf, som drives af ca. 100 frivillige, er årets mål dermed nået: Bio Langeland rykker i løbet af 2007 op i biograf-hierarkiet og bliver en såkaldt B35 biograf.

Det betyder, at chancen for at få lov til at vise flere film fra den dag, de har Danmarks-premiere, vokser. På andre film bliver ventetiden kortere, og begge dele vil skaffe endnu flere kunder i biffen i 2007, vurderer en glad formand for biografforeningen, Klavs Mark, Tullebølle.

Oversigt

    Oversigt