I det fynske folks tjeneste

Biografer slås om familiepublikummet

Selvom biografkrigen i Odense officielt sluttede, da CinemaxX på Vesterport lukkede i august, er der stadig ikke fred mellem de tilbageværende biografer. BioCity beskylder CinemaxX i Rosengårdcentret for at lyve om sine besøgstal.

-

Selvom biografkrigen i Odense officielt sluttede, da CinemaxX på Vesterport lukkede i august, er der stadig ikke fred mellem de tilbageværende biografer. BioCity beskylder CinemaxX i Rosengårdcentret for at lyve om sine besøgstal.


Efter CinemaxX på Vesterport i Odense lukkede har BioCity i Banegårdcentret igen øget sine markedsandele. I dag vælger omkring seks ud af ti biografgæster at se film i Biocity.


Kamp om familiepublikummet
\"Vi har som forventet igen øget vores markedsandel på det fynske biografmarked\" siger Lars Møller, der er leder af BioCity i Odense.


Men også CinemaxX i Rosengårdcentret hævder at have fremgang. Biografen slår sig nu op som den største familiebiograf i Odense.


\"Det er dicideret fejlagtigt, og det kan jeg dokumentere\", siger Lars Møller og hentyder til salgstallene for de seneste uger.


Lars Møller mener, at CinemaxX overdriver sin succes i både Odense og København, fordi selskabet er til salg, og fordi CinemaxX vil bygge en ny stor biograf i Århus.


Flere filmkopier
\"Jeg er glad for at jeg ikke har aktier i det foretagende\", siger Lars Møller.


Lederen af BioCity vedgår dog, at der har været fremgang for CinemaxX i Rosengårdcentret, men det hænger i følge Lars Møller sammen med, at Odense stadig får tre kopier af de store film, selvom der kun er to biografkomplekser tilbage i byen.