Biologisk blomkåls-sensation på Ærø

Ikke mindre end en biologisk sensation. Sådan beskriver fagfolk det faktum, at der på Ærø allerede nu er høstet blomkål. - Det er ikke før set i Danmark, at blomkål på friland allerede er blevet høstklare i april, siger Gunnar Mikkelsen, der er biolog på Statens Jordbrugsforsøg i Foulum.

-

Ikke mindre end en biologisk sensation. Sådan beskriver fagfolk det faktum, at der på Ærø allerede nu er høstet blomkål.

- Det er ikke før set i Danmark, at blomkål på friland allerede er blevet høstklare i forårsmånederne, siger Gunnar Mikkelsen, der er biolog på Statens Jordbrugsforsøg i Foulum.

Men den biologiske sensation er faktisk fremkommet ved en fuldkommen tilfældighed.  

Jørgen Bjørgren fra Ærø Økologisgruppes forsøgsmark ved Vitsø Nor på Ærø begik nemlig en fejl, da han ville dyrke økologiske overvintrende blomkål på friland.

Istedet for at plante spirerne fra frø ud i efteråret opbevarede han dem i mistbænke vinteren over for halvandet år siden.

Det betød, at der sidste sommer ikke dukkede et eneste blomkål op af jorden. 

Men Jørgen Bjørgren lod planterne blive i jorden og derfor er nu allerede friske økologiske blomkål på marken på Ærø.

Allerede nu er der rift om de tidlige, økologiske blomkål fra Ærø. Køkkenchefen fra Claus Meyers Madhus i København har allerede afgivet bestilling på forårsblomkålen.

Oversigt

    Oversigt