Bios skal betale bod til regionen

Ambulance-selskabet Bios skal betale bod for ikke at opfylde kontrakten med Region Syddanmark. Det slår næstformanden i regionen fast. Regionen afventer dog nogle juridiske redegørelser, inden det endelig krav om bod bliver sat i værk.

Bios står til en stor million-bod, fordi selskabet gennem flere måneder ikke har været i stand til at leve op til sine forpligtelser, og Bios har igen onsdag været på dagsordenen på Region Syddanmarks Forretningsudvalgsmøde.

Manglende beredskaber i de første tre måneder af 2016 ser ud til at koste Bios dyrt. Ambulanceselskabet, der står for driften af ambulancer i tre af Region Syddanmarks fire områder, skal betale et tocifret millionbeløb i bod.

Bod besluttes af regionsråd

Selve bodssystemet trådte i kraft pr. 1. januar, og Bios havde så store mangler i deres beredskab, at det ifølge TV2/FYNS oplysninger, betyder en bod på de maksimale 15 procent af kontraktsummen svarende til ca. 4,5 millioner pr måned.

- Der er ingen tvivl om at Bios skal betale en bod. Det indikerer kontrakten klart, når man mangler at levere nogle ting, så er der et bodssystem. Så bod skal der betales, siger næstformand i Region Syddanmark Poul-Erik Svendsen, Soc.dem.

Forretningsudvalget i regionen drøftede sagen onsdag på et lukket punkt på dagsordenen, og her blev det besluttet, at det bliver op til det samlede regionsråd, at træffe den endelige beslutning. Det kommer til at foregå på regionsrådsmødet mandag 23. maj.

- På grund af konkurrencestyrelsens igangværende undersøgelser, skal vi være meget omhyggelige med, hvordan vi stiller kravet om den her bod. Men alt det skulle være afklaret inden regionsrådsmødet, siger Poul-Erik Svendsen.

 

- Der er ingen tvivl om at Bios skal betale en bod. Det indikerer kontrakten klart, når man mangler at levere nogle ting, så er der et bodssystem. Så bod skal der betales, siger næstformand i Region Syddanmark Poul-Erik Svendsen, Soc.dem.

Pres fra moderselskab i Holland

Samtidig med at Bios har i mere end et halvt år kæmpet med at leve op til sin kontrakt med Region Syddanmark, kommer selskabet nu også under nyt pres fra moderselskabet i Holland.

Bios' hollandske direktionssekretær Martijn van Leeuwen fortæller til P4 Fyn, at situationen i Danmark skal forbedres snarest. Han afviser dog, at BIOS overvejer forlade det danske marked.

Se interview med direktør Morten Hansen fra Bios.

Ambulanceselskabet Bios har i mere end et halvt år kæmpet med at leve op til sin kontrakt med Region Syddanmark. Nu kommer selskabet under nyt pres fra hjemlandet Holland.

 

 

 

 

 

 

 

Oversigt

    Oversigt