Bioscan trues med tvangsopløsning

Ledelsen i den fynske virksomhed Bioscan bliver nu idømt tvangsbøder, fordi selskabets bestyrelse ikke har offentliggjort et regnskab. Samtidig truer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den skandaleramte virksomhed med tvangsopløsning. 

-

Det er meget usædvanligt, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen giver tvangsbøder til bestyrelser i børsnoterede selskaber for ikke at have overholdt pligten til at offentliggøre regnskaber.

Det siger lektor i børsret ved Syddansk Universitet Nis Jul Clausen til Ritzau. 

\"Jeg kan ikke huske, at det er sket for børsnoterede selskaber i nyere tid, og derfor vil jeg ligefrem sige, at det er katastrofalt\", siger Nis Jul Clausen.

Udover Bioscan pålagde Erhvervs- og Selskabsstyrelsen torsdag virksomheden I-data  tvangsbøder, indtil regnskabet er offentliggjort.

Tvangsopløsning
Samtidig trues Bioscan med tvangsopløsning. 

\"At for eksempel Bioscan har tilsidesat oplysningspligten kan være et tegn på, at regnskabet viser noget, som ikke er behageligt, siger Nis Jul Clausen.

Oversigt

    Oversigt