Biva tæt på en konkurs

Den fynske møbelkæde Biva kan blive erklæret konkurs når som helst. De to kapitalfonde, der ejer kæden kan nemlig ikke finde købere til Biva.

Det skriver Børsen.

Fynske Henry Johansen, der grundlagde kæden i 1982 og solgte den til kapitalfondene i 2006, vil dog gerne købe forretningen tilbage. Det vil fondene bare ikke være med til, fordi de mener, at en konkurs vil indbringe flere penge, siger Henry Johansen.

Henry Johansen vil ellers betale adskillige millioner for selskabet.
- De siger til mig, at de synes, det er mere attraktivt at lade selskabet gå konkurs. Efterfølgende vil de købe de sunde ting ud af konkursboet og lade resten af forretningen gå ned, siger Henry Johansen.

Han ejer i dag 10 procent af Biva sammen med datteren Millie, mens fondene Dania og Odin ejer den resterende del.

Biva slæber rundt på en bankgæld på 410 millioner kroner.

Oversigt

    Oversigt