I det fynske folks tjeneste

Så skal der lægges skinner: Bjørnemosevej spærret

I godt fire uger vil Bjørnemosevej i Hjallese været spærret på grund af arbejdet med letbanen.

Fra søndag 26. maj og godt fire uger frem er Bjørnemosevej spærret for biler ved Hestehaven, fordi arbejdet med at lægge letbaneskinner forbi vejen nu går i gang. (Arkivfoto) Foto: Ole Holbech

Så er det blevet tid til lægge letbaneskinner i det sydlige Odense.

Fra søndag 26. maj og godt fire uger frem er Bjørnemosevej spærret for biler ved Hestehaven, fordi arbejdet med at lægge letbaneskinner forbi vejen nu går i gang.

Under afspærringen af Bjørnemosevej kan man i stedet benytte Enebærvej og Stubhøjvej som alternativ ind- og udkørsel.

Cyklister og gående vil under arbejdet kunne dreje til højre langs Hestehaven i retning mod Svendborgvej. Arbejdet forventer Odense Letbane er afsluttet i slutningen af juni.