I det fynske folks tjeneste

Bjørnemose Gods sat til salg

Heidi Sommer har sat det omstridte Bjørnemose Gods ved Svendborg til salg.

Heidi Johanna Sommer Nielsen van Steenhoven, som hun også hedder, ejer Bjørnemose Gods ved Svendborg, men hun bor til daglig i Nørre Aaby.

Heidi Sommer har på grund af sit stormfulde ægteskab og ikke mindst orkanagtige skilsmisse fra millionæren Jens Dinesen ofte har optrådt i medierne.

Meldt til politiet

På godset er der landbrugspligt og dermed også bopælspligt, og derfor meldte Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for få uger siden Heidi Sommer til politiet.

Godset med de tilhørende 119 hektar jord er sat til 55 millioner kroner, skriver fyens.dk.

Fakta fra salgsopstilling

Bjørnemoses hovedbygning og avlsgård har i de senere år gennemgået en omfattende istandsættelse med henblik på herregårds-udlejning. Foruden ca. 20 gæsteværelser med bad, køkken og opholdsrum/stuer, er der lavet indendørs pool/spa, konferencerum, pålagt nye tage på hovedbygning og avlsgård, isat nye vinduer og døre m.m.

Det samlede jordareal er på 119 ha fordelt på 94 ha agerjord, 13 ha skov og 12 ha vådområde, sø, strand, have, gårdsplads.

32 ha af agerjorden ligger som selvstændig bygningsløs landbrugsejendom ca. 6 km. fra Bjørnemose.

Se salgsopstilling

Ved du noget? Så send os et tip