I det fynske folks tjeneste

Analyse: Konservative kan true mangeårigt S-styre

Med bykongen Steen Dahlstrøms afgang som borgmester er der lagt op til et trekantsdrama i kampen om borgmesterposten med Johannes Lundsfryd (S), Morten Weiss-Pedersen (K) og Regitze Tilma (V) som hovedpersoner.

00:31

Kommunalvalget i Middelfart har i årevis været ganske forudsigeligt. Med den mangeårige socialdemokratiske borgmester Steen Dahlstrøm i spidsen har udfaldet af vælgernes dom næsten været lige så sikkert som ammen i kirken om søndagen.

Men den 1. september 2017 - få måneder før kommunalvalget - meddelte Danmarks længstsiddende borgmester Steen Dahlstrøm sin afgang med øjeblikkelig virkning. Det skete på grund af stress i kølvandet på en sag om fråds i energiselskabet Ewii, hvor Steen Dahlstrøm havde haft formandsskabet.

Læs også Efter Dahlstrøm-farvel: - Jeg er oprigtigt ked af det

Få dage efter hans afgang valgte byrådet ny borgmester. Det blev gruppeformanden Johannes Lundsfryd, som i årevis har haft status som den evige kronprins. Hans chancer for med årene at blive den nye bykonge, havde nok været lidt større, hvis han havde fået en længere indkøringsperiode.

Med bykongens afgang er der størreusikkerhed om udfaldet af kommunalvalget, end det har været tilfældet i årevis.

 

Men under alle omstændigheder er der med Steen Dahlstrøms afgang større usikkerhed om udfaldet af kommunalvalget, end det har været tilfældet i årevis, og de borgerlige vejrer morgenluft.

Middelfart er blå

Det står nemlig ikke mejslet i granit, at borgmesteren i Middelfart skal være socialdemokrat. Byen er blå - i hvert fald til folketingsvalg. Men når vælgerne de seneste mange år er gået til de kommunale stemmeurner, har de været farveblinde. Så er valget faldet på den folkelige og populære Steen Dahlstrøm, som ved valget i 2013 fik over 40 procent af stemmerne.

Johannes Lundsfryd har ikke den samme folkelighed som forgængeren, men han er kendt som en dygtig politiker, som er inde i stoffet.

De samme kvalifikationer finder man også hos Konservatives spidskandidat, Morten Weiss-Pedersen, der kan gå hen og blive Lundsfryds nærmeste konkurrent til borgmesterposten.

Johannes Lundsfryd har ikke den samme folkelighed som forgængeren, men han er kendt som en dygtig politiker.

 

 

Læs også Stolt Lundsfryd ny borgmester: Vi skal nok klare det

Men Venstres spidskandidat Regitze Tilma vil også være borgmester, og derfor kan der være lagt op til et festligt bal i den borgerlige lejr, hvis der er blåt flertal og Dansk Folkeparti ellers vil lege med i en blå konstituering.

I så fald vil både Regitze Tilma og Morten Weiss-Pedersen insistere på borgmesterposten, - og i det kapløb er det vurderingen, at DF-erne foretrækker den konservative Morten Weiss-Pedersen.

Men er der styr på Dansk Folkeparti i blå blok? Nej, ikke ubetinget. 

Spidskandidaten Anni Thyrrestrup kunne godt finde på at bryde et eventuelt borgerligt flertal og gå sammen med socialdemokraterne mod passende politisk betaling. Og så kan både Venstre og Konservative godt kigge i vejviseren efter borgmesterposten.

Op ad bakke

Derfor er Steen Dahlstrøms afgang som borgmester ingenlunde ensbetydende med, at Socialdemokraterne mister magten i Middelfart.

Johannes Lundsfryd er trods alt kommet godt fra start, og partiet har en stærk og bredt sammensat kandidatliste. Læg så dertil, at den den gamle by-konge trods sygemelding og stress for kort tid siden meddelte, at han alligevel genopstiller til en ny periode som menigt byrådsmedlem i den socialdemokratiske gruppe.

Man kan ikke undgå at få den tanke, at Dahlstrøms ønske om genopstilling handler om at trække masser af sympatistemmer til partiet.

 

Set udefra er det måske lidt svært at forstå, at Steen Dahlstrøm kan finde motivation i at sidde på bagerste række i det byråd, hvor han i så mange år har været den ubestridte nummer et. Men det handler vel i virkeligheden også mere om, at sikre partiet et godt valg og score sympatistemmer.

På den anden side er der også en risiko for, at Steen Dahlstrøms tilbagevenden og aktive deltagelse i valgkampen kan flytte fokus tilbage på de beskyldninger om socialdemokratisk pamperi og kammerateri, som prægede hans sidste måneder i borgmesterstolen.

Under alle omstændigheder må det dog forventes, at Socialdemokraterne igen får et godt valg. Og selv med en mindre tilbagegang vil sejren højest sandsynlig være hjemme. Så mon ikke Johannes Lundsfryd med hjælp fra Radikale, SF og Enhedslisten alligevel formår at tælle til flertallet, når mandaterne er talt op på valgaftenen?