Black Army har forladt klubhus i Odense

Bandegrupperingen Black Army har opgivet sit klubhus på Nyborgvej i Odense. Det fortæller Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

- Black Army har forladt deres bandeklubhus på Nyborgvej, opsagt lejemålet og afleveret nøglerne. Det er jeg blevet meddelt af udlejeren. Et vigtigt slag i kampen mod banderne er vundet, skriver Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), på Facebook.

Odenses borgmester har længe kæmpet for at få Black Armys klubhus lukket. En ny bandepakke har givet kommunen nye muligheder, men nu kom Black Army altså lovgiverne i forkøbet.

Der har været flere skudepisoder ved klubhuset, og både borgmester og beboere i området har ønsket det lukket.

Derfor glæder det Peter Rahbæk Juel, at Black Army nu selv har forladt stedet.

- Godt for naboerne, der har været plaget af Black Armys hensynsløse adfærd. Vigtigt, at de ikke længere har denne kriminelle base som udgangspunkt for ulovligheder og rekruttering af unge til bandemiljøet, skriver Peter Rahbæk Juel videre på Facebook.

I foråret blev klubhuset raseret af brand. Seks personer blav anholdt efter branden, men alle blev senere løsladt. Ingen blev sigtet i sagen.

En ny bandepakke

En ny bandepakke faldt på plads i foråret. Den indeholder blandt andet bedre redskaber til kommunerne, så de kan forbyde rockerborge. Men nu blev det så Black Army, der selv lukkede klubhuset.

- Den gode nyhed ændrer dog ikke på, at kampen mod banderne på ingen måder er færdig. Men det nytter, når byen står sammen. Vi fortsætter kampen der, hvor banderne måtte stikke deres grimme hoved frem.

Se hele interviewet med borgmesteren: 

 
Fotograf: Sofie Myhre
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt