Blæsende og grå søndag med lille chance for solskin

Det bliver en blæsende søndag på Fyn, hvor vinden lokalt kan blive helt op til kuling. Ud på eftermiddagen er der mulighed for lidt solskin. 

Søndag bliver vejret præget af blæsevejr og masser af skyer. I de tidlige morgentimer holder det tørt over Fyn, men op ad formiddagen trækker der en vejrfront indover, som vil give lidt regn. 

Regnvejret løjer dog af igen henover middag, og derfor ser det ud til, at søndag eftermiddag bliver overvejende tør på Fyn. Ud på eftermiddagen er der også mulighed for, at der kan komme nogle enkelte huller i skydækket, hvor solen kan kigge frem kortvarigt. 

Temperaturerne kommer til at ligge på omkring 17 grader, men fordi vinden bliver frisk til kuling fra vest og nordvest, så kan det føles en anelse køligt. 

I aften og i nat falder temperaturerne til ned mellem ni og 13 grader, og vinden aftager og bliver let til frisk fra vest.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt