Blæsende og snefuld dag i vente

Det bliver koldt de næste par dage med risiko for både sne og slud.

Det bliver en kold dag, og selvom man ikke skulle skrabe is af bilen her til morgen, vil vejret føles som frost. 

Fyn vågner op til en morgen, hvor der ikke er frost ligesom de sidste morgener, men temperaturen vil alligevel føles som minusgrader. Det kan føles som om, der er helt ned til syv frost grader på huden. 

Morgenen starter også blæsefuldt ud, og skal man over Storebæltsbroen, så er der varsel om stærk vind, der kan påvirke vindfølsomme køretøjer.

I løbet af morgenen vil Fyn blive ramt af en del snebyger, som man allerede kunne se her til morgen, hvor det altså ikke var is, man skulle skrabe af bilen, men blot lidt sne. 

Hen mod eftermiddagen kan Fyn være heldig med, at det klarer en anelse op. 

Og det kolde vejr fortsætter henover weekenden, så fynboerne kan formentlig se frem til endnu flere snebyger. I weekenden går temperaturen dog op, og sneen bliver måske til slud i stedet.

Se hele vejrudsigten fra igår aftes her:

Video: TV 2 Vejret

 

Oversigt

    Oversigt