Fødselsdagsfest på Blangstedgård

Giver det mening at fejre, når et hus har fødselsdag? Det mener de i boligområdet Blangstedgård i Odense,

Beboerne i Odensebydelen Blangstedgård kunne lørdag fejre områdets 30-års dag med kaffe, rundstykker og hornmusik.

Blangstedgård blev oprettet i 1988 i anledning af, at Odense fyldte 1.000 år som en boligudstilling, hvor arkitekter kunne vise nye typer af arkitektur.

quote Der er stor variation i boligtyperne. Der er mange krinkelkroge, mange forskellige farver og faconer på husene

Lisbeth Nipgaard, beboer, Blangstedgård

130.000 besøgte udstillingen i de måneder, der var åbent. Da det blev bygget, var det meget speciel arkitektur, der stadig er anderledes end mange andre boligområder.

- Der er stor variation i boligtyperne. Der er mange krinkelkroge, mange forskellige farver og faconer på husene. Det er godt, siger Lisbeth Nipgaard, der bor i Blangstedgård.

quote Da vi flyttede herud, synes jeg godt nok vi var ude på landet; men nu er det rykket tættere på centrum med alt det, der skudt op

Thrine Bodenhoff, beboer, Blangstedgård

En anden beboer, der har boet i området siden begyndelsen, hæfter sig ved den mangfoldige beboersammensætning:

- Der er det hele. Både almindeligt socialt byggeri, andelsboliger og villaer, så der bor mange forskellige mennesker, siger Thrine Bodenhoff.

Hun synes, Blangstedgård er et af Odenses bedste boligområder.

- Da vi flyttede herud, synes jeg godt nok vi var ude på landet; men nu er det rykket tættere på centrum med alt det, der skudt op omkring området.

Skulle være modsvar til Vollsmose

Det er ikke nogen tilfældighed, at Blangstedgård blev så anderledes.

quote Og så ville vi ikke se røde teglsten, fordi det blev der bygget så meget af i Odense. Så alt andet end røde teglsten

Børge Østergaard, tidligere byplanarkitekt, Odense Kommune

Børge Østergaard var dengang byplanarkitekt, og han fik en lodret ordre fra daværende rådmand Edwin Wittved:

- Kan I ikke lave en plan, der afviger fra Vollsmose, og så vi får alle typer med ind, så alle typer mennesker kan bo der, siger han til TV 2/Fyn.

Også udseendet skulle være anderledes:

- For eksempel vedtog vi, at taghældningen på husene højst måtte være 45 grader. Og så ville vi ikke se røde teglsten, fordi det blev der bygget så meget af i Odense. Så alt andet end røde teglsten, siger Børge Østergaard.

Herunder kan du se en reportage fra fødselsdagen.

Reportage fra Blangstedgårds fødselsdag

 

Oversigt

    Oversigt