Blemanden skal for retten

Manden, der gennem halvandet år har spurgt tilfælde personer, om de ville skifte ble på ham, skal nu for retten.

Den 28. april i år skal blemanden i retten, sigtet for mindst 18 tilfælde af blufærdighedskrænkelse. Det oplyser politiadvokat Henrik Møller til Fyens Stiftstidende.

Blemanden er ca. 20 år gammel og fra Sydøstjylland. Han er gennem det sidste halvandet år blevet et velkendt fænomen på Fyn, hvor han opsøger fremmede og beder dem om hjælp til at få siftet ble.

Han blev kendt første gang i juli 2008, da han opsøgte en børnehave i Rynkeby og bad om hjælp til at blive skiftet. Her hjalp en kvindelig pædagog ham, og siden er der kommet 17 andre anmeldelser ind om manden.

Personundersøgelse

Den sidste anmeldelse er fra 11. november 2009, hvor manden henvendte sig til en kvinde i Rosengårdscenteret i Odense.

Manden er sigtet for 18 tilfælde af blufærdigshedskrænkelse, men formentlig har han været involveret i flere tilfælde end det. Blandt andet har han gentagne gange henvendt sig til personalet i Biocity i odense, hvor han er blevet afvist.

Der er ved at blive lavet en personundersøgelse af manden, men hvad den viser, vides ikke, før han skal for Retten i Svendborg den 28. april.

Oversigt

    Oversigt