Bliv citeret på kunstværk

På pladsen foran Syddansk Universitet er rejst en gigantisk søjle af granit. Den står i en amfiscene, i hvis sæder der er indgraveret citater og læresætninger. Nu efterspørger universitetet flere inskriptioner, og det kan måske blive DIT citat.

-

På pladsen foran Syddansk Universitet er rejst en gigantisk søjle af granit. Den står i en amfiscene, i hvis sæder der er indgraveret citater og læresætninger. Nu efterspørger universitetet flere inskriptioner, og det kan måske blive DIT citat.


Piet Hein er citeret

\"E=MC2\", Albert Einsteins formel for relativitet, er en af de 56 inskriptioner i granitten. Piet Hein er citeret for \"Slid men vid ting ta\'r tid\", og nu skal der indgraveres endnu 10 sætninger i kunstværket. Hvilke kan du være med til at afgøre, for Syddansk Universitet har udskrevet en konkurrence om de bedste citater.

Alle kan deltage
Den over 19 meter høje søjle blev rejst i slutningen af november 2003, og er funderet af Danmarkshistoriens største sponsorat til en offentlig institution - 20 millioner kroner. De første 56 inskriptioner, der pryder sæderne i amfiscenen er fundet af ansatte og studerende på universitet, og er udelukkende af allerede kendte personligheder. Med konkurrencen kan man nu også få sit helt eget citat på kunstværket. \"Kunstværket interesserer også det omliggende samfund, og det vil vi gerne honorere, så samfundet kan sætte sit eget præg\", siger rektor Jens Oddershede til TV 2 /Fyn.


Forpladskunst ved universitetet

Sætninger indhugges i år
På Syddansk Universitets hjemmeside kan man frem til den 27. februar indsende citater fra en selv, eller kendte personligheder, sålænge sætningerne stammer fra kulturen eller videnskabens verden. Bliver ens sætning udvalgt honoreres indsatsen med en vingave.
Om alt går vel bliver de næste 10 sætninger indhugget i amfiscenen til midsommer. Her slutter det dog ikke; de næste mange år vil der hele tiden blive tilføjet nye. \"Monumentet skal være levende og afspejle en verden i evig forandring\", slutter Jens Oddershede.

Oversigt

    Oversigt