Blodsugeren fra Langeland – og de ni andre mest læste historier fra 2018

I har klikket og klikket i løbet af året, der om ganske få dage er gået. Her er de ti artikler, I var vildest med.

Der er fortsat nogle timer tilbage af det gamle år, og inden den står på dronningens nytårstale og festfyrværkeri landet over, kan du fordrive tiden med at mindes året, der gik.

 

 

De mest læste artikler i 2018 byder på både en politianmeldelse, fordærvet kylling og et blodsugende havmonster fra Langeland.

 

Nummer ti

Vi starter med tiendepladsen, og her ligger en portion surt fjerkræ. Flere fynboer skulle sikre sig, at deres kylling i karry ikke gav mavekneb og diarre.

Læs historien her: Kylling tilbagekaldes: Risiko for kvalme og mavesmerter

 

Det dårlige parti kyllingelår kom fra Løgismose og blev i oktober solgt fra Netto og Føtex Food.
Det dårlige parti kyllingelår kom fra Løgismose og blev i oktober solgt fra Netto og Føtex Food.

 

Nummer ni

I sommer var Fyn mærket af den ekstreme tørre, og de fynske beredskaber måtte ofte sætte de blå blink i gang. Derfor er årets niendemest læste artikel en historie om en markbrand, der var tæt på at ramme et boligområde i Odense.

Læs historien her: Stor markbrand i Odense: - Vi var bange for, det ville nå vores hus

 

Branden i Villestofte var bare én af mange, der hærgede Fyn under den ekstremt varme sommer.
Fotograf: René Damkær Henningsen
Branden var voldsomt tæt på beboerne i Villestofte, inden brandvæsnet fik flammerne under kontrol.
Branden var voldsomt tæt på beboerne i Villestofte, inden brandvæsnet fik flammerne under kontrol.
Foto: Brian Christensen

 

Nummer otte

På årets ottendeplads finder man en salgsannonce. Jensens Bøfhus satte i februar sit hovedsæde i Odense til salg, og den nyhed plantede sig solidt blandt årets mest læste.

Læs historien her: Jensens Bøfhus' hovedsæde i Odense sat til salg

 

Jensens Bøfhus blev i oktober solgt efter godt ni måneder på markedet.
Jensens Bøfhus blev i oktober solgt efter godt ni måneder på markedet.
Foto: Arkiv / Alexander Aagaard

 

Nummer syv

2018 var også året, hvor TV 2/Fyn afslørede Tina Bue-skandalen. Det førte i oktober til, at Odense Kommune politianmeldte det tidligere byrådsmedlem. Artiklen blev årets mest læste om Tina Bue og samlet set årets syvendemest læste.

Læs historien her: Odense Kommune politianmelder Tina Bue

 

Tina Bue sad flere år i byrådet i Odense for Socialdemokratiet, inden hun solgte kurser til sin egen søster i Nordfyns Kommune.
Tina Bue sad flere år i byrådet i Odense for Socialdemokratiet, inden hun solgte kurser til sin egen søster i Nordfyns Kommune.
Foto: Sven Storm

 

Nummer seks

I februar tog flere af jer en tur med ned over grænsen. En 62-årig tøsing købte 2.300 dåseøl i Tyskland, men blev snuppet af Skat. Det kostede ham 15.000 kroner og en sjetteplads på årets top-10.

Læs historien her: Dømt for at købe 2.300 dåseøl i Tyskland

 

Manden forklarede, at øllene skulle bruges til en julefrokost og et bingoarrangement, og da øllene ikke var til privatforbrug, blev den 62-årige mand idømt bøden på 15.000 kroner. Genrefoto. 
Manden forklarede, at øllene skulle bruges til en julefrokost og et bingoarrangement, og da øllene ikke var til privatforbrug, blev den 62-årige mand idømt bøden på 15.000 kroner. Genrefoto. 
Foto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix

 

Nummer fem

Årets femteplads tager 12-årige Emilie Kronborg Grell fra Assens. Samtidig snupper hun en plads i Børnenes Rekordbog efter at have stået i træningsøvelsen planken i to timer og fem minutter.

Læs historien her: 12-årige Emilie slår vild planke-rekord: - Jeg ser bare en serie imens

 

Mens Emilie Kronborg Grell ligger i planken, fordriver hun tiden med at se serier.
Fotograf: Privatfoto / TV 2/Fyn

 

Nummer fire

Lige uden for medaljerækken finder man historien om blodbanken, der i sommerferien slog alarm. Banken manglede blod. Det fik fynboerne til at træde til, og artiklen havner som årets fjerdemest læste.

Læs historien her: Blodbanken slår alarm: - Det er tæt på krise

 

I juli var hylderne i blodbanken halvtomme.
I juli var hylderne i blodbanken halvtomme.
Foto: Odense Universitetshospital

 

Nummer tre

Trejdepladsen på årets top-10 er en opskrift på Danmarks bedste romkugler. Danskere kørte gladeligt 200 kilometer for de delikate chokoladebomber, men den tur kunne spares, da bager Carsten Bjørn Bak Matthiesen offentliggjorde den prisvindende opskrift.

Læs historien her: Fynsk bager laver Danmarks bedste romkugle: Her er opskriften

 

Gode ser de ud, og opskriften findes i linket lige ovenfor.
Gode ser de ud, og opskriften findes i linket lige ovenfor.
Foto: Nørre Aaby Bageri

 

Nummer to

I november blev en 13-årig dreng overfaldet foran McDonald's i gågaden i Odense, mens en større gruppe drenge så på. Historien blev årets andenmest læste.

Læs historien her: Sparket i ansigtet: 13-årig overfaldet mens større gruppe drenge så på

 

Den 13-årige dreng blødte fra næsen, men havde ikke brækket noget efter overfaldet. Alligevel betegner Fyns Politi overfaldet som "lige i overkanten".
Den 13-årige dreng blødte fra næsen, men havde ikke brækket noget efter overfaldet. Alligevel betegner Fyns Politi overfaldet som "lige i overkanten".
Foto: Google Street View

 

Nummer et

Årets førsteplads behøvede kun et par dage til at stryge direkte til tops over årets mest læste artikler på TV 2/Fyn. En forhistorisk havlampret, der blev fanget ved Bagenkop på Sydlangeland i november, slog med længder de øvrige artikler.

Læs historien her: Blodsuger: Sjældent forhistorisk havdyr fanget i Bagenkop

 

Fritidsfiskeren Robert Pihl fra Bagenkop havde på en fisketur fået en torsk i garnet, men på torsken sad der en – som Robert Pihl selv siger - ’meget mærkelig anden fisk’.
Fotograf: Fjord&Bælt

Oversigt

    Oversigt