Blokade mod advokat fra Odense

Omkring 20 blokadevagter fra 3F og andre fagforbund lufter de røde faner i forsøget på at få polakker til at tegne overenskomst.

De røde faner blev luftet, da 3F og flere andre fagforbund torsdag morgen indledte en blokade mod et byggeri i den lille by Vesløs mellem Thisted og Fjerritslev. Her har polske arbejdere genoptaget renoveringen af nogle ferielejligheder, og 3F er utilfreds med, at polakkerne ikke har overenskomst eller kan dokumentere, at de er selvstændige.

- Vi ønsker at tegne en tiltrædelsesoverenskomst med det polske firma. De skal følge de danske regler og overenskomster, siger faglig sekretær i 3F Thy-Mors, John Hedegaard.

Byggeriet er ejet af advokat Bo Tverskov fra Odense, og ifølge John Hedegaard er der muligvis en dialog i gang.

Oversigt

    Oversigt