Blokader på syv fynske gymnasier

Gymnasieleverne fortsætter deres blokade på Fyn. Tirsdag har eleverne blandt andet blokeret indgangen på Nordfyns Gymnasium i protest mod regeringens besparelser.

460 elever foran indgangen

Nordfyns Gymnasium har 460 elever, og fra klokken 8 tirsdag morgen begyndte de at stille sig op foran indgangsdørene på gymnasiet, så lærerne ikke kunne komme ind.

Der var ingen blokade på Nordfyns Gymnasium mandag, og eleverne vil genoptage deres skolegang igen onsdag, hvor de sammen med lærerne vil skrive et brev til Undervisningsminister Bertel Haarder.

Det fortæller elverådsmedlem Christian Blondeau til TV2/Fyn.

Også på Mulernes Legatskole, Odense Katedralskole, Tornbjerg Gymnasium, Svendborg Gymnasiun, Midtfyns Gymnasium og Nyborg Gymnasium er der elevblokader tirsdag.

Oversigt

    Oversigt