Blomstersymfoni i Odense City

Årets Blomsterfestival starter i dag og temaet er 150 års-fødselaren Carl Nielsen og hans legesyge, kunstneriske univers. Over 200.000 festivalgæster får serveret en symfoni af både blomster og oplevelser i Odense City.

Torsdag åbner årets Blomsterfestival. Desuden fejres 150-året for komponisten Carl Nielsens fødsel, som også vil være temaet for årets Blomsterfestival.

Kold College, Odense Cityforening, Odense Kommune og Dansk Gartneri's fynske kreds arrangerer Odense Blomsterfestival. Et unikt samarbejde, der resulterer i en fantastisk og farverig event i byens centrum - med blomster for mere end to millioner kroner. Odense Blomsterfestival glæder og begejstrer det massive besøgstal, som gæster Odense by.

Skuespiller står for åbningsceremoni

Blomsterfestivalen åbner torsdag eftermiddag og traditionen tro er Flakhaven omdrejningspunkt for den festlige åbning. I år er det skuespiller og entertainer Jytte Abildstrøm, der står for den officielle åbning - bistået af konferencier Jesper Buhl (chef for Den Fynske Opera), borgmester og taler Anker Boye samt Odense Symfoniorkester.

For den folkelige og populære entertainer Jytte Abilstrøm venter der samtidig en særlig ekstraopgave under åbningsceremonien, hvor hun skal navngive den smukke og nye Carl Nielsen rose fra fynske Poulsen Roser A/S. Rosen er udviklet i anledning af 150-året for Carl Nielsen.

Åbningsceremonien kommer til at foregå torsdag foran Rådhuset på Flakhaven kl. 17:00-17:45.

Læs programmet for festivalen her: http://www.e-pages.dk/fyens/38/

Oversigt

    Oversigt