Blotter anholdt i Svendborg

En 21-årig mand blev onsdag ved halv seks-tiden anholdt, efter han havde blottet sig og onaneret foran en 18-årig pige på Klosterplads i Svendborg. Da manden blottede sig, ringede hun straks til sin far på mobiltelefonen, og hendes far kontaktede med det samme politiet.

-

En 21-årig mand blev onsdag ved halv seks-tiden anholdt, efter han havde blottet sig og onaneret foran en 18-årig pige på Klosterplads i Svendborg.
Da manden blottede sig, ringede hun straks til sin far på mobiltelefonen, og hendes far kontaktede med det samme politiet.

Politiet ringede tilbage til pigen og fik så godt et signalement af blotteren, at de kunne finde og anholde ham i området omkring Klosterplads og Banegården.

Der har i gennem længere tid været mange anmeldelser om blottere i Svendborg, og den 21-årige anholdte svarer til beskrivelsen fra flere anmeldelser.

Skulle tisse
Han har også indrømmet, at han havde set den 18-årige pige, men han siger, at han bare skulle tisse.

Manden bliver torsdag fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling. Han er sigtet for ti forhold.

\"Han har ikke udvist tegn på, at han har tænkt sig at stoppe sin krænkende opførsel\", siger vagthavende ved Svendborg Politi.

Oversigt

    Oversigt