Blotter cyklede på motorvejen

Fem timer efter, at han havde blottet sig for to unge kvinder og to børn, blev en 27-årig mand fra Ryslinge på Midtfyn anholdt. Ikke fordi han blev genkendt, men fordi han cyklede på motorvejen under flugten.

-

Fem timer efter, at han havde blottet sig for to unge kvinder og to børn, blev en 27-årig mand fra Ryslinge på Midtfyn anholdt. Ikke fordi han blev genkendt, men fordi han cyklede på motorvejen under flugten.


Ifølge Fyens Stiftstidende søndag, fik Politiet i Middelfart fredag eftermiddag henvendelse fra
flere bilister, der så den 27-årige på cykel i modsat retning af trafikken på motorvejen.


Trak joggingbukserne ned
Manden blev anholdt nær Aarup, og det viste sig, at
\"spøgelsescyklisten\" havde en slående lighed med en blotter, der havde vist sig frem tidligere samme dag i Nørre Aaby. Det store, krøllede, strittende hår og de knaldrøde joggingbukser passede til signalementet. Den 27-årige indrømmede, at det var ham, der trak sine
knaldrøde joggingbukser ned for øjnene af sagesløse tilskuere i Nørre Aaby samme formiddag. Han havde også blottet sig for en ung kvinde i Middelfart forrige fredag, erkendte han. Men han kunne ikke rigtig forklare hvorfor.


Manden er nu sigtet for to tilfælde af blufærdighedskrænkelse. Ifølge politiets oplysninger har han formentlig beholdt joggingbukserne på under hele cykelturen på motorvejen.


/ritzau/

Oversigt

    Oversigt