Blotter på spil igen

For tredje gang på en uge er en pige fra Tingløkkeskolen blevet antastet af en blotter.

Søndag blev en pige fra skolen antastet, da hun cyklede på Margrethes Alle i Odense. Pigen gjorde det eneste rigtige og cyklede straks hjem til sine forældre.

- Det er klart, at der er nogen bekymring på skolen, men vi har fortalt alle børnene, hvordan de skal forholde sig, fortæller Annette Jørgensen, der er skoleleder på skolen til TV2/Fyn.

D. 16. juni blev to piger antastet uafhængigt af hinanden i området omkring Majas Alle. Dengang blev den ene pige råbt an, mens den anden fik et klask bagi.

- Det sker ikke i skoletiden, og det er egentlig en sag mellem børn, forældre og politi, men jeg vil gerne gøre hvad jeg kan, for at børnene kan færdes trygt, fortæller Annette Jørgensen.

Skolelederen beder børn og forældre om tænke sig om, og har følgende råd.

  • Børn skal færdes i grupper.
  • Børn må aldrig gå med nogen fremmede hjem.
  • Bliver dit barn antastet, skal det løbe hen til den nærmeste voksen.

Alle sagerne er overdraget til Fyns Politi.

Her er blotteren set:

Vis Her er blotteren set på et større kort

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt