Bo Hansen stiller op som borgmesterkandidat

Socialdemokraternes gruppeformand i Svendborg Byråd er parat til at blive partiets borgmesterkandidat til næste kommunalvalg.

Det har længe ligget i kortene, at Bo Hansen ville stille op som borgmesterkandidat, og nu er det officielt.

På sin Facebookside skriver Bo Hansen: Det vil være en ære, hvis partiets medlemmer ønsker, at jeg skal påtage mig denne vigtige og udfordrende opgave for Socialdemokraterne.

Bo Hansen er oprindelig fra Bagenkop, han er uddannet folkeskolelærer og har været medlem af kommunalbestyrelsen siden 2010.

Bo Hansen kendes i Svendborg for en mere rød profil end forgængeren, Curt Sørensen.

Blandt andet har han modsat andre socialdemokrater holdt møde med gruppen Syg i Svendborg, der kæmper for bedre forhold for sygedagpengemodtagere.

Oversigt

    Oversigt