I det fynske folks tjeneste

Bøde til Jønke for politi-sviner

Retten i Odense har tirsdag idømt HA rocker Jørn Jønke Nielsen bøde for at fornærme politiet.

Fire dagbøder på hver 400 kroner for at fornærme politiet tilbage i 2011.

Det blev enden på den retssag, rockeren Jønke fra Hells Angels tirsdag var til i Odense, hvor han i øvrigt nægtede sig skyldig.

- Jeg nægtede mig skyldig, for jeg mener, at jeg har ret til at sige det, jeg sagde. Og jeg mente også, at vi førte sandhedsbevis for, at jeg havde ret til at sige det. Desuden havde politiet ikke noget at gøre til den fest, sagde Jønke til Ekstra Bladet.

Det var ord som statsrockere, fucking homoer og fucking svin, HA rockeren nu skal betale for.

Ved du noget? Så send os et tip