Bøder til chauffør bag dødsulykke

For høj fart på de vinterglatte veje ved Svendborg kostede tidligere på året føreren af en snerydder livet. Torsdag faldt dommen, da den tyske ulykkeschauffør blev straffet med 20 dagbøder a 200 kroner. Samtidig fik han en betinget frakendelse af kørekortet.

Den 44-årige tysker var tiltalt ved Retten i Svendborg for at have kørt med mindst 96 kilometer i timen med sit sættevognstog, da det en tidlig morgen i februar gik galt. Han ramte ind i en modkørende lastbil, der var ude og sprede salt, og den 40-årige fører blev dræbt ved ulykken. Tyskeren erkendte sig skyldig.

Oversigt

    Oversigt