Børn skal smittes med håndhygiejne

Middelfart Kommune vil bakterier til livs og har ansat en hygiejnespion, som skal hjælpe de offentlige institutioner med at vaske hænder.

Du skal børste dine tænder, hver gang du vasker hænder. Sådan lyder omkvædet på en kendt børnesang, men det kan tyde på, at tænderne ikke har det så godt, for det halter gevaldigt med håndhygiejnen for danskerne. 

Det vil Middelfart Kommune ændre på, for dårlig håndhygiejne fører til sygdom blandt kommunens borgere. I Båring Børnehus i Asperup er håndhygiejnen højt priorteret.  Tirsdag formiddag holdt de workshop for børnene. 

Workshoppen i børnehaven er en del af et tre-årigt hygiejneprojekt i Middelfart Kommune under overskriften Hånd om Hinanden. Kampen mod virus er ikke kun et tilbagevendende problem hvert år i Middelfart Kommune. En influenzaepidemi har over vinteren bredt sig i Europa, og mange borgere i Middelfart Kommune har også været sendt til tælling med virus og omgangssyge.

quote Grundlæggende handler det om livskvalitet, og at vi rent faktisk med meget få hjælpemidler kan veksle fem sygedage til fem raske dage.

Johanne Østerbye, hygiejnekonsulent, Middelfart Kommune

- Børnehavedame: Gode vaner starter tidligt

Det er Johanne Østerbyes opgave som projektleder og hygiejnekonsulent at observere adfærden omkring hygiejne på de kommunale arbejdspladser og give sine anbefalinger til indsatser for bedre hygiejne. Hun er startet hos børnehaverne, hvor fremtidens nye hygiejneambassadører skal lære om den gode håndvask. 

- Jeg er adfærdsspion. Eller 'sommerfugl på væggen', som pædagogerne foretrækker at kalde det. De synes, at det er for ulækkert med flue på væggen, når nu det handler om hygiejne, siger Johanne Østerbye. 

Og Johanne Østerbye er ikke i tvivl om, hvorfor det er en god ide at bruge kræfter på at undervise i god hygiejne:

- Grundlæggende handler det om livskvalitet, og at vi rent faktisk med meget få hjælpemidler kan veksle fem sygedage til fem raske dage, siger hun. 

Det sidste halve år har Johanne Østerbye besøgt 15 børnehaver og observeret adfærd og omgivelser omkring hygiejnen. Alle steder kunne gøre en indsats for håndhygiejnen. 

De gode råd

Ifølge Johanne Østerbye er det ganske simpelt at leve op til kravene og på den måde nedbringe sygedage for både børn og voksne. Hun kommer med følgende råd:

Vask hænder, når du kommer, og når du går - det gælder både for forældre og børn, når man møder på arbejde eller i børnehave. 

Og så ellers de klassiske råd med at vaske hænder efter toiletbesøg og før et måltid. 

- Og så handler det om, at være opmærksom på det og om at få noget mere viden. Jeg tror egentlig gerne, at de fleste familier vil have flere raske dage i kalenderen ovenpå den influenzaepepidemi, vi har haft. Men det handler om at være opmærksom på det, og hvis vi sammen er det, tror jeg, at man kan ændre adfærd, siger hun. 

Vask hænder! 

 

Oversigt

    Oversigt