I det fynske folks tjeneste

Børn sparer man på: Så meget er der sparet på dit

Syv af de ti fynske kommuner har sparet på de yngste børn siden det seneste kommunalvalg og følger dermed tendensen på landsplan.

Med Odense i spidsen har syv fynske kommuner sparet på børnepasning, SFO, dagpleje og en række andre tilbud til børn i alderen fra 0 - 13 år siden kommunalvalget i 2013. Kun Assens, Ærø og Langeland har brugt mere.

Det skriver Fagbladet FOA på baggrund af tal, som kommunerne har indberettet til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Odense har sparet mest - nemlig 12 procent fra 28.897 kroner per barn til 26.880 kroner.

I den anden ende ligger Ærø, som har skruet driften på børneområdet op med fem procent - fra 27.603 kroner per barn til 28.997 kroner.

Assens og Langeland har brugt henholdsvis fire procent og en procent mere. Resten af de ti fynske kommuner har sparet mellem en og ti procent.

Du kan se ændringer i udgifterne på børneområdet i alle kommuner her

Læs også Se kortet: Så mange dage er din kommunes institutioner lukket

Dermed følger Fyn tendensen på landsplan, hvor 89 af 98 kommuner har sparet på de 0 - 13-årige.

I gennemsnit brugte de 2.807 kroner mindre per barn end i 2013.

Blandt årsagerne er, at mange kommuner har slået små daginstitutioner sammen til større institutioner for at spare på drift, ledelse og administration, forklarer professor i kommunaløkonomi på Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Kurt Houlberg til Fagbladet FOA.

Læs også Lukning af børnehaver endeligt vedtaget

Børneforsker: Kortsigtet at spare på børn
Seniorforsker, Mogens Nygaard Christoffersen fra VIVE mener, at det er økonomisk kortsigtet at spare på børn. Tværtimod kan det betale sig at investere i børn tidligt.

De får mere ud af deres uddannelse senere, færre kommer i kontakt med politiet, og de bliver i højere grad selvforsørgende.

Mogens Nygaard Christoffersen, Seniorforsker, VIVE.

- De får mere ud af deres uddannelse senere, færre kommer i kontakt med politiet, og de bliver i højere grad selvforsørgende. Det betyder meget for det økonomiske regnskab i samfundet og er meget svært at samle op senere. Det er relativt små investeringer, som giver et stort afkast, siger han til Fagbladet FOA.

Formanden for Kommunernes Landsforening, KL, og borgmester i Kalundborg, Martin Damm (V) mener, at folkeskolereformen er en del af forklaringen på faldet i udgifter.

Det handler altså ikke nødvendigvis kun om normeringer eller serviceniveau.

Martin Damm, Formand for KL og borgmester i Kalundborg (V).

- Reformen betød, at skoledagene blev længere. Dermed blev tiden i SFO, fritidshjem og klubber kortere, så udgifterne er naturligt nok faldet siden 2013. Det handler altså ikke nødvendigvis kun om normeringer eller serviceniveau.