Bøfferne hitter

Danskerne er vilde med Jensens' bøffer. Odense-koncernen Jensen's Food Group har vendt et underskud på 34 millioner til et overskud på 20 millioner kroner sidste år.

- I en svær tid har vi turdet satse blandt andet på markedsføring i tv og ved at være aggressive omkring vores priser, så holder vi fast i kvalitet, men sænker priserne. Det er selvfølgelig en chance at tage, men regnskabet viser, at vi kan leve op til det, siger økonomidirektør i Jensen's Food, Jesper Rosener til Børsen.

Sidste år omsatte koncernen med de 42 Jensens Bøfhus-restauranter for 755 millioner. Sidste år åbnede endnu to restauranter med det velkendte koncept, og virksomheden regner med udvide endnu mere i de kommende år.

- Selvom markedet er ramt, får vi flere gæster i butikken, og er samtidig blevet markant bedre og mere skarpe til at styre driften, fortæller Jesper Rosener.

Virksomheden har restauranter i Danmark, Sverige og Tyskland, og har i øjeblikket 727 ansatte.

Oversigt

    Oversigt