I det fynske folks tjeneste

Bøg sprunget ud ved Kerteminde

Den første bøg er sprunget ud ved Tårup Strandeng lidt nord for Kerteminde. Det skete d. 29 marts og er formentlig den første i Danmark.

Bøgen ved Tårup Strandeng nord for Kerteminde.

1 af 2

TV 2/Vejret, som holder øje med landets bøge om foråret, mener det er den første herhjemme.

- Vi har i hvert fald ikke hørt om andre, siger Jens Ringgaard fra TV 2/Vejret.

Dermed har Fyn to år i træk været først med en udsprungen bøg og slået den traditionelle vinder, Munkebjergbøgen i Vejle.

I 2007 skete det også den 29. marts på samme sted nær Kerteminde.

For at blive anset for udsprunget skal bøgens blade være større end en to-krone og sidde på flere grene et stykke over jorden.