I det fynske folks tjeneste

Bogense vil holde åbent Grundlovsdag

Nordfyns Kommune har søgt Erhvervsstyrelsen om dispensation fra lukkeloven for at Bogenses butikker kan holde åbent under Regentparrets besøg Grundlovsdag.

Det tillader lukkeloven nemlig ellers ikke.

Men Nordfyns Kommunalbestyrelse vil gerne have lov til at vise Bogense fra sin bedste side på dagen som handels- og erhvervsby samt skabe en god stemning med liv i byen.

Kommunen er i gang med at lave programmet for besøget, og både kommunen og Kongehuset anser det for vigtigt, at arrangementet og Regentparret bliver set af så mange mennesker som muligt.

For at sikre dette, er det nødvendigt med en åben by, skriver Nordfyns Kommune i sin ansøgning om dispensation fra lukkeloven.

Ved du noget? Så send os et tip