I det fynske folks tjeneste

Bogensevej spærres fra i dag mandag

Arbejdet med at udskifte fjernvarmerør fortsætter. Det betyder, at Bogensevej lukkes mellem Søballevej og Broby Kirkevej mandag den 6. juni og frem til cirka 8. august 2016.

Der etableres beboerkørsel. Al øvrig trafik vil blive ledt uden om ad Stærehusvej, Søhusvej, Allesøvej og Beldringevej.

Busser kører andre veje
Fjernvarmearbejdet påvirker også mange buspassagerer i både Kirkendrup og Næsbyhoved-Broby.

Rute 91, 191-192 og uddannelsesruterne 814U, 822U og 842U vil køre ad andre veje fra mandag den 6. juni.

Alle ruter kører efter de normale køreplaner, men ad alternative veje for at komme uden om fjernvarmearbejdet:

Rute 91 vil køre ad Bogensevej, Kirkendrupvej, Stærehusvej og Søhusvej til endestationen i Allesø i begge retninger. Man kan derfor tage denne rute til og fra Kirkendrup og Allesø i hele arbejdsperioden.

Rute 191-192, 814U, 822U og 842U vil køre en større omkørsel ad Stærehusvej, Søhusvej og Beldringevej i begge retninger. Skal man med disse ruter til eller fra Kirkendrup, kan man benytte stoppestederne på Stærehusvej.

Rute 191-192 og de tre uddannelsesruter kan blive forsinkede af omkørslen, især i juni – derfor kan det være en god idé at tage en tidligere afgang, hvis man for eksempel skal nå et tog eller en eksamen.

Se flere trafikinformationer på www.fjernvarmefyn.dk.

På www.FynBus.dk kan man finde kort over, hvor busserne præcis kører.

Arbejdet forventes at være afsluttet mandag den 8. august.

Ved du noget? Så send os et tip