Bokssprængning i Faaborg

Fyns Politi modtog natten til onsdag en anmeldelse om en bokssprængning i Faaborg. Gerningsmændene slap af sted med en hæveautomat.

Ukendte gerningsmænd sprang i nat en hæveautomat ud af væggen på Sparekassen Faaborg på Svendborgvej i Faaborg.

Sprængningen var så kraftig, at samtlige vinduer i stueetagen, i bygningen hvor banken ligger, er knust.

Politiets umiddelbare vurdering er, at sprængningen er sket med ethylen fra en trykflaske.

Gerningsmændene har ført slanger ind i hæveautomaten sammen med ledninger fra bilbatteri. Ledningerne er så blevet brugt til at antænde gassen med en gnist.

Politiets teknikere arbejder i øjeblikket på stedet.

Oversigt

    Oversigt