Bold, sved og tårer

Søndag klokken 13 tager FC Fyn hjemme imod Næstved. Og fynboerne skal tage sig sammen, hvis de ikke skal rode rundt i nærheden af nedrykningsstregen. Holdet har nemlig ikke vundet en kamp siden november sidste år.

Dårlige tal

FC Fyn ligger lige nu på en 11. plads i 1. division, mens Næstved indtager en 7. plads med en kamp mindre spillet.

Men selvom fynboerne slog Næstved sidst de mødtes, så taler tallene ikke for klubben.

FC Fyn har nemlig tabt dobbelt så mange kampe, som de har vundet indtil i dag. Og i de seneste fire kampe er det kun blevet til et sølle point. Faktisk har de blå-røde ikke vundet siden 15. november, hvor de slog et af bundholdene, FC Roskilde.

FC Fyn har spillet 19 kampe og har lige så mange point. De tre bundhold, Kolding FC og Frem har hver 12 point, mens Brabrand klistrer uhjælpelig fast i bunden med kun fem point.

Du kan se flere tal og stillingen i 1. division.

TV 2/Fyn følger kampen og du kan se interviews og kampreferat i vores udsendelse klokken 19.30.

Oversigt

    Oversigt