I det fynske folks tjeneste

B1909 beskyldes for fusk med kørselspenge

En tidligere spiller og et tidligere bestyrelsesmedlem beskylder fodboldklubben B1909 fra Odense for at snyde med kørselspenge.

00:31

- Vi blev aflønnet med kørselspenge. Vi skulle skrive et antal kilometer på, som om vi havde kørt fra A til B, at vi havde kørt fra Odense til Horsens for at se en kamp. Det skulle bare passe med bonusbeløbet, fortæller Ahmad Abdoh.

00:34

- De steder, der er beskrevet i de bilag, der har jeg ikke befundet mig. Jeg har heller ikke været til de udekampe for B1909. Jeg har trænet serie 3-holdet, og der har jeg kørt til udekampe, men det har jeg ikke fået kørselsgodtgørelse for, fortæller Torben Bo Harder.

1 af 2

Den tidligere fodboldspiller Ahmad Abdoh og det tidligere bestyrelsesmedlem og træner, Torben Bo Harder, beskylder begge fodboldklubben B1909 for at snyde med kørselspenge.

Ahmad Abdoh fortæller til TV 2/Fyn, at klubben i 2014 havde en bonusordning, hvor spillerne fik 500 kroner for at være udtaget til en kamp. Spillerne fik så 500 kroner oveni for en sejr, og 100 kroner for en uafgjort. Men pengene blev udbetalt i form af fiktive kørselspenge.

 - Vi blev aflønnet med kørselspenge. Vi skulle skrive et antal kilometer på, som om vi havde kørt fra A til B, at vi havde kørt fra Odense til Horsens for at se en kamp. Det skulle bare passe med bonusbeløbet, fortæller Ahmad Abdoh.

Fik brev fra Skat

Også det tidligere bestyrelsesmedlem og træner i B1909, Torben Bo Harder, har oplevet, hvordan klubben forsøger at snyde med kørselspenge.

I juli i år fik han et brev fra Skat, hvor de bad ham redegøre for 35.015 kroner, som han skulle have modtaget fra B1909 som skattefri godtgørelse i skatteåret 2015. Skat manglede dokumentation for beløbet.

I juli i år fik Torben Bo Harder et brev fra Skat, hvor de bad ham redegøre for 35.015 kroner, som han skulle have modtaget fra B1909 som skattefri godtførelse i skatteåret 2015. Skat manglede dokumentation for beløbet.

- Jeg har aldrig modtaget godtgørelse fra B1909, og det gjorde jeg både Skat og klubben opmærksom på, fortæller Torben Bo Harder til TV 2/Fyn.

I løbet af efteråret er der flere kontakter mellem klubbens formand Torben Bo Harder, Skat og B1909, og Torben Bo Harder regner med, at sagen er kommet ud af verden.

Bliver bedt om at skrive under

Men Juledag modtager Torben Bo Harder så en SMS fra formanden fra bestyrelsen i B1909, Jan Bramsen, der fortæller, at Torben Bo Harder skal underskrive nogle papirer, der vil blive lagt i hans postkasse.

Fredag aften finder Torben Bo Harder så to køresedler i sin postkasse, der beskriver en række køreture dateret i 2015.

- De steder, der er beskrevet i de bilag, der har jeg ikke befundet mig. Jeg har heller ikke været til de udekampe for B1909. Jeg har trænet serie 3-holdet, og der har jeg kørt til udekampe, men det har jeg ikke fået kørselsgodtgørelse for, fortæller Torben Bo Harder.

Han mener, at køresedlerne er konstruerede og opdigtet i et forsøg på at dække over sagen.

Han vælger, at beskrive sagen og fortælle om sin frustration på Facebook fredag aften.

Bekræfter der er en sag

TV 2/Fyn har derudover talt med flere medlemmer fra klubben, som bekræfter, at aflønningen foregik med fiktive kørselsafregninger. De har dog ikke ønsket at stå frem med navn.

Dennis Wittek har været med i bestyrelsen for B1909 i et år. Han har som udgangspunkt ingen kommentarer. Men han bekræfter dog over for TV 2/Fyn, at der kører en skattesag. Men han forklarer, at sagen ikke kører mod B1909, men mod de personer fra klubben, der ikke har udfyldt deres papirer rigtigt.

- Kan du forstå Torben Bo Harder er frustreret?

- Ja det kan jeg godt. Det er nyt, det han lægger op. Jeg har ikke hørt noget om det før nu. Men jeg ved at Torben kom ud af klubben  på en dårlig måde, siger Dennis Wittek.

- Jeg tror ikke på, at det er foregået sådan som Torben siger. Jeg var formand for 5-6 år siden. Der skete alt efter bogen. Det gjorde det. Og det er jeg sikker på, at det stadig gør, siger Dennis Wittek.

Det klæder ikke B1909

Torben Bo Harder overvejet at melde sagen til politiet, hvis klubben ikke reagerer og får sagen ud af verden.

- Jeg er ked at sagen, det klæder ikke B1909, at vi skal have det her kedelige slagsmål, siger Torben Bo Harder.

Formand ved ikke, hvor papirerne kommer fra

Bestyrelsesformand Jan Bramsen ønsker ikke at medvirke i et tv-interview, men han bekræfter i dag over for TV 2/Fyn, at det er ham, der har puttet et brev i Torben Bo Harders postkasse 2. juledag. Og at papirerne sandsynligvis omhandler kørselspapirer.

Men Jan Bramsen understreger, at han ikke ved, hvor papirerne kommer fra. Og hvad der specifikt står i dem.

Læs også Rod i budgettet: Formand indrømmer at have afleveret bilag med fejl

01:41

 - Vi blev aflønnet med kørselspenge. Vi skulle skrive et antal kilometer på, som om vi havde kørt fra A til B, at vi havde kørt fra Odense til Horsens for at se en kamp. Det skulle bare passe med bonusbeløbet, fortæller Ahmad Abdoh.

Luk video
02:20