Fodbold, rundbold, hockey, basketball. De klassiske boldspil er en indgroet del af idrætsundervisningen på landets skoler.
Men de er også en del af forklaringen på, hvorfor idrætstimerne for nogle elever er et helvede, som bare skal overstås eller i bedste fald undgås.
Det vurderer en ny rapport fra Nationalt Videncenter for Kost, Sundhed og Motion (Kosmos), som offentliggøres onsdag.
- Boldspil fungerer rigtig godt for de elever, der i forvejen er dygtige, forklarer Jesper von Seelen, lektor ved Kosmos og ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet.
Rapporten konstaterer, at idrætsundervisningen fortsat lider under problemer med fravær blandt piger og en voksende niveauforskel blandt eleverne generelt.
I en rundspørge blandt idrætslærerne svarer 98 procent, at boldspil ofte eller altid er en del af undervisningen. Og det er med til ekskludere de fysisk inaktive elever.
- Dem, der ikke er særligt gode til at spille fodbold, rør ikke bolden særligt meget i en fodboldkamp. Og hvis idrætstimerne ikke går ud på andet, så vælger de dem fra, siger Jesper von Seelen.
Trine Lausen Lund er formand for Dansk Idrætslærerforening, og hun mener, at det ensidige fokus på boldspil er udtryk for, at lærerne vælger den nemme løsning.
Det skyldes ifølge hende, at skolerne ikke engagerer sig i idrætsundervisningen.
- Idræt bliver på en del skoler stadigvæk opfattet som et frikvartersfag, konstaterer hun.
Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini (S) kalder udviklingen "bekymrende", og understreger, at det ensidige fokus på boldspil ikke stemmer med de politisk fastlagte mål for idrætsfaget.
- Idrætsundervisningen skal være meget andet end traditionelt boldspil, og vi vil drøfte, om vi kan formidle det bedre til idrætslærerne, siger ministeren.