Boligbosser tiltales for mandatsvig

Svendborg Politi har besluttet at rejse tiltale for mandatsvig mod to ledere fra Svendborg Andels-boligforening. Jørgen Omme Mogensen og Robert Jensen bliver blandt andet tiltalt for at have ladet boligforeningen betale for deres koners deltagelse i to rejser.

-


Robert Jensen og hans forretningsfører risikerer nu fængselsstraf for mandatsvig

Svendborg Politi har besluttet at rejse tiltale for mandatsvig mod to ledere fra Svendborg Andels-boligforening. Jørgen Omme Mogensen og Robert Jensen bliver blandt andet tiltalt for at have ladet boligforeningen betale for deres koners deltagelse i to rejser.

Det er kriminalpolitiet i Svendborg, der har stået for efterforskningen i sagen. I første omgang havde Svendborg Politi droppet at rejse tiltale, men efter en henvendelse fra Statsadvokaten for Fyn blev efterforskningen genoptaget.

Og det fører nu til at tidligere forretningsfører Jørgen Omme Mogensen og forhenværende bestyrelsesformand Robert Jensen bliver tiltalt efter straffelovens §280, der kan give op til 18 måneders fængsel.

De to var sigtet for 20 ulovlige forhold, men 16 af forholdene har Svendborg Politi droppet at rejse tiltale for - enten fordi der er tale om bagateller eller fordi sagerne er forældede.

Politiet vil i stedet koncentrere sig om fire forhold mod de to tidligere ledere i Svendborg Andels-boligforening. Sagerne drejer sig om rejser i 2002 og 2003, hvor Robert Jensen og Jørgen Omme Mogensen skulle have ladet boligforeningen betale for deres ægtefællers og ledsagers rejse. Desuden bliver de to tiltalt for deres rolle i Jørgen Omme Mogensens modtagelse af både bil, kontanter og et maleri i forbindelse med hans fratrædelse i 2003.

Begge de tiltalte nægter sig skyldig i sagen.

Oversigt

    Oversigt