I det fynske folks tjeneste

Boligbyrden vokser

Det bliver stadig dyrere at købe hus første gang. Boligbyrden vokser i 171 kommuner på landsplan. På Fyn er der stigninger i 19 kommuner. Det viser nye beregninger fra BRF Kredit.

Boligbyrden vokser i flere kommuner.

Svært at tiltrække arbejdskraft

Når førstegangskøbere skal ud og købe hus, er der kommuner, hvor det stort set er umuligt at få foden inden for. Boligbyrden stiger nemlig overalt i landet. Det skriver ErhvervsBladet mandag.

Boligbyrden er beregnet på, hvor stor en del af folks indkomst efter skat de skal bruge på at finansiere et boligkøb.

BRF Kredit mener, at boligbyrden ikke bør udgøre mere end en tredjedel af familiens budget, men i mange kommuner stiger huspriserne fortsat, og det gør det stort set umuligt for mange førstegangskøbere at købe drømmehuset.

Det kan betyde på sigt, at det kan blive svært at tiltrække den nødvendige arbejdskraft til en række offentlige stillinger og til servicejobs i det private, fordi familierne ikke har råd til at bosætte sig i kommunen.

På Fyn er der stigninger i Odense, Middelfart og Svendborg, mens boligbyrden er faldet på Østfyn.