Boliger ved golfbane

Odense Kommune ønsker at få mulighed for at udlægge et ca. 4,6 ha stort areal mellem Odense Eventyr Golfbanen og Tusindårsskoven til boliger. Derfor beder kommunen Fyns Amt om at udlægge området til det formål i regionplanen. Området er nu udlagt til campingplads.  

-

Odense Kommune ønsker at få mulighed for at udlægge et ca. 4,6 ha stort areal mellem Odense Eventyr Golfbanen og Tusindårsskoven til boliger. Derfor beder kommunen Fyns Amt om at udlægge området til det formål i regionplanen. Området er nu udlagt til campingplads. 

Amtets trafik- og miljøudvalg skal på næste møde drøfte et debatoplæg fra Odense Kommune. Det er kommunens ønske, at Odense som storby kan udbyde varierede boliger og bymiljøer, der hver især opfylder nogle af de vidt forskellige ønsker, indbyggerne i Odense og tilflyttere har til boligen og dens omgivelser.

Det areal, kommunen nu ønsker udlagt, ligger naturskønt i nærheden af storbyen og vurderes at være egnet til borgere - hovedsageligt seniorer - hvor livskvalitet - herunder golf - er i højsædet. 

Næppe campingplads
Odense Kommune mener ikke, det er sandsynligt, at der vil blive etableret en campingplads på det pågældende sted, da der ikke siden 1992 har været seriøse henvendelser om etablering af campingplads, og da Campingunionen har oplyst, at pladsen ikke kan få en størrelse, der vil blive rentabel.

Området ligger inden for skovbyggelinien. Da arealet i forvejen er udlagt til campingplads, og der er tale om byudvikling i et bynært landskab, bør skovbyggeliniens bestemmelser ikke være til hinder for udlægning af arealet til boligformål.

I forbindelse med en dispensation fra skovbyggelinien vurderes det dog at være væsentligt, at man tager hensyn til arealets særlige beliggenhed i forhold til skoven og det åbne land (golfbanen), når man udformer en eventuel kommende bebyggelse.

Drikkevandsinteresser ingen hindring
Området ligger desuden i et område med særlige drikkevandsinteresser, nitratfølsomt område samt inden for et område, der er ringe/dårligt beskyttet som følge af tynde/manglende lerlag, men uden for 300 meter beskyttelseszoner for vandværksboringer.

Da der er tale om etablering af et boligområde, og da udlægget finder sted i et mindre afgrænset område, vurderes udlægget ikke at være i strid med hensynet til grundvandsbeskyttelsen.Udlægget vurderes ikke at berøre øvrige regionale interesser.

Oversigt

    Oversigt