I det fynske folks tjeneste

Boligforening: Boligforlig er urimeligt

Mens regeringen, DF og De Radikale er glade for deres boligforlig, raser boligforeninger. Forliget er urimeligt, mener en formand.

Lejerne i almene boliger har fået en halvskidt aftale, mener boligforening.

Halvskidt aftale

Søndag aften indgik regeringen, DF og De Radikale et forlig om renovering af de almene boliger.

- Det er jeg ikke specielt glad for. Det er en halvskidt aftale, siger Henning Kirk Christensen fra Boligforeningen Højstrup til TV 2/FYN.

Han er især utilfreds med, at partierne vil tage penge fra lejernes opsparing til at finansiere nybyggeri af fx ældre- og plejeboliger.

- Det er urimeligt. Det burde finansieres over skatterne uanset om man bor i lejeboliger eller parcelhuse. Men her har man lige nøjagtigt udpeget lejerne til at bidrage, siger Henning Kirk Christensen.

1,6 mia. kr.

Det drejer sig om i alt 1,6 mia. kr., som ryger fra lejernes opsparing.

- Det betyder jo, at man enten får færre penge til renovering eller bliver lejen sat op, siger Henning Kirk Christensen.