Boligløs pluskunde får hjælp

Bent Mouritsen får nu alligevel mulighed for at gøre sit hus i Gelsted færdig. Efter at TV 2/FYN omtalte sagen tirsdag, har Forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring og Pension, lovet at stille garanti for udgifter til håndværkerne.

-

Bent Mouritsen får nu alligevel mulighed for at gøre sit hus i Gelsted færdig. Efter at TV 2/FYN omtalte sagen tirsdag, har Forsikringsselskabernes brancheorganisation, Forsikring og Pension, lovet at stille garanti for de udgifter til håndværkerne den uheldige husejer har.

Bent Mouritsens problemer startede i juni, da han villa udbrændte. Hans forsikringsselskab Plus Forsikring skaffede ham dog hurtigt husly og restaureringen af villaen blev straks påbegyndt.

I starten af oktober fik Bent Mouritsen at vide, at hans hus ville være færdig i slutningen af oktober, og han sagde derfor sin nødbolig op. Men så krakkede Plus Forsikring, og håndværkerne stoppede øjeblikkeligt deres arbejde, da de ikke havde udsigt til at få betaling for deres arbejde.

Garanti
Siden 1. november har Bent Mouritsen måtte bo hos venner og bekendte, og umiddelbart var der ingen udsigt til at håndværkerne kunne lave huset færdigt.

Men nu har Forsikringsselskabernes brancheorganisation alstå stillet garanti overfor håndværkerne, så Bent Mouritsen ikke behøver at vente til april med at få installeret varme, vand og el i sit hus i Gelsted.

Oversigt

    Oversigt